Sider

Viser opslag med etiketten Stoffer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stoffer. Vis alle opslag

onsdag den 28. august 2013

Og posten kom med nye stoffer



Tiden går altså bare alt for stærkt, når man er på barsel. Alle de ting, man tror, man skal nå..... 

Timerne og dagene forsvinder hurtigt med at amme, give grød, vaske tøj, putte, rokke med barnevognen, skifte ble, pussenusse og sådan kunne jeg fortsætte. Ikke fordi jeg på nogen måde vil beklage mig, for mine børn og de opgaver der følger med, er en daglig glæde og en helt fantastisk gave. Men det kan stadig komme bag på mig (selv efter fire børn), at man kl. 16 (når det er tid til at hente de andre) endnu ikke har fået tøj på, børstet tænder eller ryddet op efter morgenmaden. Hvad skete der lige med de timer???

I sidste uge kom posten med nye stoffer og det er først i dag, jeg har fået pakket dem ud og vasket dem. Det er en blanding af Jersey, babyfløjl og bomuld. Nu glæder jeg mig til at komme i gang. Det skulle gerne blive til nogle heldragter, trøjer, sengetøj, bukser, kjole til mig og det lilla med de blå og hvide blomster ved jeg endnu ikke helt, hvad skal bruges til. Det er en tykkere kvalitet end jeg lige havde forestillet mig. 

Sigurd sover i min seng..... så jeg vil straks klippe til en heldragt og lade nullermændene vokse i hjørnerne, mens jeg vil nyde stilheden med lidt mortid.

lørdag den 23. februar 2013

Mine første Liberty stoffer






Ja, jeg har flottet mig og købt 5 forskellige Liberty stoffer á en meter hver. Jeg har på forskellige blogs læst en del om de stoffer og set så mange flotte mønstre, at nu måtte jeg også eje nogle. Jeg fandt en engelsk hjemme side, hvor de havde rigtig, rigtig mange forskellige mønstre. Jeg brugte en hel formiddag på at vælge (godt man er på orlov) de fem ovenstående mønstre. Det var lidt billigere end i DK. Prisen pr. meter lå på ca. 122 kr. Fragten kostede ikke mere end, hvad den ville have gjort her hjemme og 2 dage tog det kun at sende dem. 

Og Liberty stofferne lever fuldt ud op til mine forventninger. Hvor er de bare lækre. Hele dagen har jeg gået og kigget og rørt ved dem og jeg glæder mig vildt til at skulle sy af dem. Det første skal være en etagenederdel til Astrid, for hun har snart fødselsdag og ønsker sig en nederdel med meget vidde i blå farver. Hvad resten skal bruges til ved jeg endnu ikke, men blå er min yndlings farve, så mon ikke jeg finder på noget. 

mandag den 2. juli 2012

Nye stoffer (kunne ikke lade være)




Jeg er kommet til at købe nye stoffer (igen). Jeg havde ellers lovet mig selv (og manden) ikke at købe nogle, før der var syet af stofferne på lageret. MEN jeg manglede altså.... 
Astrid vil allerhelst have leggins på og jeg havde ikke mere jerseystof i nogle farve, hun ville have. Så hun har selv valgt stofferne på det første billede. Jeg har købt stof hos Malika og Rosa. Der er bare for meget lækkert at vælge imellem. Så bomuldsstofferne på billede nr. 2 faldt jeg for og måtte eje. Jeg tænker, at det kunne være rigtig sødt til kjoler til pigerne. Stoffet minder mig om min egen barnedom, hvor min mor også syede til mig og min søster. 
Stoffet med robotter er til Alfred. Han ser for tiden Postmand Per med nogle robotter, så "botter" er et af de mange ord, han siger. Tænker det kunne være sødt til noget sengetøj. 
Så stoflageret er fyldt til randen og symaskinen må igang.

tirsdag den 12. juni 2012

Nye stoffer



Har fundet ud af at der ligger en stofbutik på min vej til og fra arbejde. I dag kiggede jeg indenfor, fordi jeg er på udkig efter stof til nogle barselsgaver. Jeg fandt disse meget lækre stoffer med nogle helt fantastiske motiver. Kunne ikke stå for dem... Så de kom med hjem i cykeltasken. Så nu skal jeg bare have fundet ud af, hvad jeg vil sy.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...