Sider

Viser opslag med etiketten Natdragt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natdragt. Vis alle opslag

tirsdag den 26. februar 2013

Natdragt med stjerner


Endnu en natdragt til Alfred efter samme mønster som her. Denne gang har jeg lagt 2 cm mere til benene og forkortet ærmerne med 1,5 cm. Det var lidt hurtigere at sy dragten anden gang, men det er stadig et stort arbejde for et stykke nattøj. Til gengæld tilbringer mine børn meget tid i deres nattøj pga. vores nattøjsdage, så det er det værd. 

En nattøjsdag er et begreb, vi indførte for nogle år siden. Det betyder, at det er en hel dag (weekend eller ferie), hvor man ikke skal ud af huset, men bare være hjemme og hygge. Det giver noget ro til børnene med disse dage, hvor der i hverdagen kan være nok at se til med skole, SFO, børnehave, vuggestue, fritidsaktiviteter, venner osv. 

fredag den 18. januar 2013

Heldragt med abe


En fræk lille fyr, fanget i farten - Alfred mangler nattøj og da der i sidste Symagasin (13/2012) var mønster på en heldragt, tænkte jeg, at sådan en ville jeg da lige prøve at sy. Den så simpel ud, men projektet endte med at blive større end forventet. 

Den første udfordring var størrelsen. Mønsteret gik kun op til str. 90, men Alfred skulle have str. 100. Så for første gang, har jeg prøvet at gøre et mønster større med udgangspunkt i forskellen mellem de andre størrelser. Jeg synes selv, at jeg er sluppet godt fra det. Ærmerne er blevet lidt lange, men ellers sidder dragten fint. 

Næste udfordring var at klippe stoffet efter mønsteret, da der skulle være forskellig sømrum forskellige steder og der var forskel på forsiden/bagsiden af højre og venstre ben. Der galt det lige om at holde hovedet koldt.
Så skulle der sys ribkanter på, det var et stort arbejde og til sidst alle trykknapperne.

Men nu er den færdig, Alfred har fået den på og er blevet puttet. Han siger, at mor har "banket den" - han tænker på trykknapperne, der blev banket på med hammer. Den del af processen, var han meget optaget af. Jeg er ikke afskrækket fra at lave en mere med lidt kortere ærmer. Tænker at det kommer til at gå lettere, nu det er prøvet én gang.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...