Sider

mandag den 24. marts 2014

Foråret er kommet









Kan mærke at foråret endelig er kommet. Det ses i haven, hvor alt det grønne pibler frem og det kan mærkes at dagene bliver længere og lyset mere intenst. Hvor er det dejligt og tiltrængt. Ved symaskinen er foråret også budt velkommen. Kan mærke at jeg gerne vil sy det mere sommerlige tøj og gerne med farver på. Har syet to nederdele til Astrid. Den første en etagenederdel efter eget mønster. Det er næsten en hel sol-nederdel. Stoffet er købt i Stof og Stil på tilbud. Den anden nederdel er syet ud af min mands aflagte bukser. Der var huller på knæene, men de nederste stykker af benene blev syet sammen og vupti var der en nederdel til Astrid. Lommen er fra et Minikrea mønster. Havde forestillet mig, at den skulle være pyntet på bånd og perler, men hun ville helst have den plain....

Alfred hænger også gerne ud i "hobbyrummet", når jeg er i gang. En søndag kogte jeg æg til rugbrødsmadderne og han dekorerende dem. Det er så herligt, når familien er samlet om spisebordet, hver med sine sysler. 

Det gode vejr byder også på udendørsaktiviteter og trampolinen er allerede indviet. I forgårs var solen rigtig fremme og det var så varmt at vi spiste eftermiddagskaffen ude ved/på trampolinen. Sigurd er også med, han møver sig frem på maven hen over trampolinen, ruller rundt og griner, når de store "hopper" ham. 

mandag den 3. marts 2014

Fastelavn er mit navn......






Fastelavnskostumerne til mine egne børn har ikke så krævende i år. Heldigvis for det, for tiden er knap. 
Astrid ville gerne være politidame. Det fiksede vi med en blå skjorte (købt på tilbud - og som kan bruges bagefter), 2 symærker fra stof og stil, som kan pilles af igen, et pistol- og håndjernssæt fra Bilka, Alfreds slips og et hjemmelavet bælte med holder til pistol. 
Alfreds store ønske var at være Spiderman, som alle de andre drenge på 3 år. Den dragt købte jeg for et stykke tid siden i BR og den var været flittigt brugt. 
Sidsel derimod ville gerne være (prinsesse)klovn og hun ville gerne, at jeg skulle sy dragten. Så med lidt paillet- og harlequinsternet stof fik vi en sådan dragt lavet. Mønsteret (Stof2000) er fra da jeg syede dalmatinerdragter for flere år siden. Lynlåsen sidder foran, så hun selv kan komme i og af den. 
Sigurd fik den lille dalmatinerdragt på, men det fik jeg desværre ikke et billede af, han var ellers meget sød. I stedet fangede jeg ham, da han spiste en agurk. Han er i dag begyndt i vuggestue (næsten 11 mdr.), kan klappe, har 5 tænder, møver sig frem på maven, hurtigt og har fundet ud af at han kan skrige - højt.   
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...