Sider

onsdag den 20. november 2013

Jeg ønsker mig en prinsessekjole...










Jeg er så heldig at have en god veninde, hvis 3 årige datter ønsker sig en prinsessekjole og jeg har fået lov til at sy den :-)

Det er ét af mine favorit syprojekter at lave prinsessekjoler, for her kan jeg virkelig give den gas med blonder, flæser, pailetter, perler, blomster, tyl osv. Desto mere, desto bedre. Kreativiteten kan få frit løb og den indre prinsesse kan få lov til at drømme sig væk i store kjoler med sving i, pyntet med perler og diamanter, på vej til det store bal for at møde prinsen..... Nå, tilbage til virkeligheden.

Dagen efter var jeg straks igang med at søge inspiration på nettet og hold op, hvor findes der mange flotte kjole. Jeg har valgt de pæneste ud (min smag af, hvad en prinsesse kjole er) og har planer om at kombinere dem i en drømmekjole. Ved alle kjolerne er der nogle detaljer, jeg synes, er interessante, så planen er at bringe dem sammen i én kjole. Mønsteret jeg tænker at tage udgangspunkt i bliver enten stof2000's prinsessekjole (meget tilrettet) eller Symagasinet's (01/10). 

Nu er materialerne klar, så det er bare om at komme i sving. Glæder mig vildt, fordi det helt sikkert også bliver en syteknisk udfordring.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...