Sider

søndag den 23. september 2012

Æblekjole




Æblekjole i en frisk grøn nuance str. 6 år. Den kommer ikke helt til sin ret på billederne, for i virkeligheden er den dejlig æblegrøn. Den er syet efter et MiniKrea mønster på en tunika, der er forlænget. Den er kantet med grøn kantbånd, men tror, at den næste gang skal have elastik i ærmekanten, for den står noget ud. Eller måske med lange ærmer og i noget varmere stof. Ellers var den meget let at sy. 

fredag den 21. september 2012

Så er der kage.....




Her hjemme blev en kedelig, mørk, grå og regnfuld fredag eftermiddag peppet lidt op med nogle festlige prinsesse muffins. Den lyse grunddej fra Amo's bagebog blev suppleret med hvid chokolade og lidt jordbærgrød. Herefter blev de pyntet med jordbærskum og fine sukkerhjerter. Velbekomme og god weekend. 

torsdag den 20. september 2012





Det er ikke fordi, min symaskine er gået i stykker eller er taget på ferie. Der bliver faktisk syet lige så tit, jeg kan snige mig til det. Det kniber mere med at få taget billeder af alt det, der bliver færdigt. Tror det måske, er fordi tingene ofte bliver færdig i sidste øjeblik (ja, hvem kender ikke det) og bliver taget i brug, lige så snart den sidste tråd er hæftet. 

Dette er ihvertfald, hvad der skete med denne tunika. Færdig lørdag kl. 13.45, ud af døren til fest kl. 14.15 :-)

Stoffet til denne tunika har længe ligget på lager. Det er silke i farven petroleum - en favorit farve. Lidt krævende at klippe og sy i, men super lækkert at have på. Mønstret er fra Stof og Stil. Det hele en julegave fra mor og far. Nu er den endelig færdig og den er blevet flot med bieserne. Har nu også fundet ud af, at jeg ønsker mig en trykfod til symaskinen, der kan sy bieser. Det vil gøre livet lidt lettere.   

onsdag den 5. september 2012

Bukser med lommer og strygemærke



I weekenden fik jeg også syet disse bukser til Alfred. Igen er det et MiniKrea mønster (str. 80/86), men denne gang med en anden type lommer. Bukserne er også med foer, så de kan bruges, nu det er blevet koldere i vejret. Strygemærket købte jeg i fredags i Panduro. Bukserne er desværre blevet noget krøllet, for de har ligget i kufferten fra sommerhuset siden vi kom hjem søndag aften. Men i morgen får han dem på.

tirsdag den 4. september 2012

Jersey kjole med stjerner




I weekenden fik jeg syet denne kjole til Astrid. Hun har selv valgt stoffet for lang tid siden. Det er en lækker jersey kvalitet. Er spændt på, hvordan den holder i vask. Mønstret er fra Stof og Stil og meget let. Samme som Sidsels fødselsdagskjole. Der skal helt sikkert sys flere af denne model. Denne kjole er med rynk for neden. Det er let at lave og giver lige det sidste pift, synes jeg. Billederne er desværre ikke for gode, for de blev skudt på vej ud af døren i går morges, men det er ikke svært at se, at hun er glad for kjolen.

mandag den 3. september 2012

Babysengetøj med aber





For efterhånden lang tid siden syede jeg dette sæt babysengetøj, men da det skulle gives i gave, har jeg ikke kunne vise det før nu. Det er syet efter Anna's DIY med kun ganske få ændringer. Der er ikke lynlås i, men trykknap og pudebetrækket har på bagsiden nogle andre mål (det skulle lige passe med stoffet). Det var første gang, jeg syede tittekanter, men det gik egentlig meget smertefrit. Har også allerede set sættet i brug - og det er jo altid dejligt, når de ting, man laver også bliver brugt. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...