Sider

Viser opslag med etiketten applikation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten applikation. Vis alle opslag

tirsdag den 18. februar 2014

Natkjole med stjerner på






I denne weekend har jeg fået syet natkjole til Astrid. Hun elsker stjerner, så da jeg fandt dette stykke Jerseystof på tilbud i Stof og Stil, var jeg sikker på, at det lige var hende. Jeg købte også strygestof med sølvglimmer. Stjernerne har jeg selv lavet mønsteret på (med lidt hjælp fra min mand). Det var meget let at applikere sølvglimmeren på og den giver kjolen et meget professionel look, synes jeg. Astrid var selv med til at placere stjernerne. Det er bare så hyggeligt, når børnene er med. Det er næsten sikkert, at hver gang jeg sætter mig ved symaskinen, så kommer der én og spørger om de må være med. 

Natkjolen har jeg lagt op med en syteknik jeg har set på bloggen "howtodofashion". Samtidig har jeg strukket stoffet, så der kommer en bølgende kant. Natkjolen er selvfølgelig allerede taget i brug.  

Som man sikkert kan se på øverste billede, mangler Astrid en del tænder. Hun har længe ventet på at få rokketænder og nu falder de nærmest ud på stribe. Da jeg tog billedet, havde hun lige tabt endnu én, så det ville hun så gerne have at billedet også viste. 

Ellers står symaskinen meget stille i disse dage. Nu kan det godt mærkes, at jeg er begyndt på arbejde igen og at timerne i hjemmet derfor er blevet mindre. Men, men jeg håber (og tror på), at det lige er til, jeg er kommet op i omdrejninger igen...... For jeg savner mine minutter med kreativitet.

onsdag den 9. januar 2013

Etagekjole med sommerfugl




Sidst Sidsel var med i Stof2000 bestemte hun, at hun gerne ville have en kjole i det lyserøde stof med alle syredskaberne på. Da det var på tilbud, tænkte jeg ok. Det er jo altid mig, der bestemmer, så lad os se, hvad det kan blive til. Hun fandt også sommerfugl applikationen, som også skulle være på kjolen. Jeg har bestemt mønstret og at det lilla stof også skulle være med. Sammen synes jeg, vi har fået lavet en fin kjole. Det er str. 6 år, så den skulle gerne kunne bruges i nogle år. 

mandag den 23. april 2012

Trøje til Alfred med stjerner



Det er alt for længe siden, jeg sidst fik skrevet et indlæg. Det er ikke fordi, syprojekterne er gået i stå, men jeg er desværre ikke helt så god til at få skrevet indlæg, som jeg godt kunne tænke mig. I dag er denne grønne trøje kommet ud af maskinen til Alfred. Den er lidt af en prøveklud både, hvad angår mønster og applikation. Men jeg tænker, at han nok ikke kommentere det :-) Næste gang jeg skal lave applikation, vil jeg prøve at have noget på bagsiden, der kan stive stoffet lidt af. Mønstret er fra et Ingelise syblad på en str. 2 år. Jeg har så syet uden sømrum for at gøre den lidt mindre. Ellers er jeg ganske tilfreds. 

mandag den 27. februar 2012




Min nyeste kreation, der lige er kommet ud af maskinen. En tunika (str. 6 år) i blødt bomuld med lyselilla blomsterprint. Mønstret er fra Minikrea og de små blomster er en blanding af inspiration fra et Ingelise syblad og så de fine blomster jeg fik i fredags. Perlerne er nogle jeg fandt i weekenden i vores hobbykasser, da mig og børnene var ved at rydde op i alle vores perler. Selv Alfred "hjalp" til med at sortere perler. Glæder mig til at give Astrid hendes nye trøje, da hun er vild med pynt, glimmer og perler. Tror jeg vil gemme den som en fødselsdagsgave til hende. Den venter nemlig lige om hjørnet. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...