Den første udfordring var størrelsen. Mønsteret gik kun op til str. 90, men Alfred skulle have str. 100. Så for første gang, har jeg prøvet at gøre et mønster større med udgangspunkt i forskellen mellem de andre størrelser. Jeg synes selv, at jeg er sluppet godt fra det. Ærmerne er blevet lidt lange, men ellers sidder dragten fint.
Næste udfordring var at klippe stoffet efter mønsteret, da der skulle være forskellig sømrum forskellige steder og der var forskel på forsiden/bagsiden af højre og venstre ben. Der galt det lige om at holde hovedet koldt.
Så skulle der sys ribkanter på, det var et stort arbejde og til sidst alle trykknapperne.
Men nu er den færdig, Alfred har fået den på og er blevet puttet. Han siger, at mor har "banket den" - han tænker på trykknapperne, der blev banket på med hammer. Den del af processen, var han meget optaget af. Jeg er ikke afskrækket fra at lave en mere med lidt kortere ærmer. Tænker at det kommer til at gå lettere, nu det er prøvet én gang.
du er simpelthen så dygtig Sanne!
SvarSlet