Sider

onsdag den 28. august 2013

Og posten kom med nye stoffer



Tiden går altså bare alt for stærkt, når man er på barsel. Alle de ting, man tror, man skal nå..... 

Timerne og dagene forsvinder hurtigt med at amme, give grød, vaske tøj, putte, rokke med barnevognen, skifte ble, pussenusse og sådan kunne jeg fortsætte. Ikke fordi jeg på nogen måde vil beklage mig, for mine børn og de opgaver der følger med, er en daglig glæde og en helt fantastisk gave. Men det kan stadig komme bag på mig (selv efter fire børn), at man kl. 16 (når det er tid til at hente de andre) endnu ikke har fået tøj på, børstet tænder eller ryddet op efter morgenmaden. Hvad skete der lige med de timer???

I sidste uge kom posten med nye stoffer og det er først i dag, jeg har fået pakket dem ud og vasket dem. Det er en blanding af Jersey, babyfløjl og bomuld. Nu glæder jeg mig til at komme i gang. Det skulle gerne blive til nogle heldragter, trøjer, sengetøj, bukser, kjole til mig og det lilla med de blå og hvide blomster ved jeg endnu ikke helt, hvad skal bruges til. Det er en tykkere kvalitet end jeg lige havde forestillet mig. 

Sigurd sover i min seng..... så jeg vil straks klippe til en heldragt og lade nullermændene vokse i hjørnerne, mens jeg vil nyde stilheden med lidt mortid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...