Sider

søndag den 2. juni 2013

Invitationer til barnedåb




Gennem det sidste lange stykke tid har Astrid og jeg arbejdet på at lave invitationer til Sigurds barnedåb. Nu er de blevet færdige og sendt ud. Det blev til ialt 11 stk. Ideen kommer fra Symagasinet som i forrige blad havde opskriften på barnedåbs invitationer. Vi har næsten fulgt opskriften, selvfølgelig med nogle ændringer, så det passede til vores materialer og temperament. Blondestoffet havde jeg fra Sidsels prinsesse kjole og det turkise stof med stjerner på, skal der sys kjoler af til pigerne, de kan have på til barnedåben (hvis jeg når det). Stoffet er fra Stof2000. Kartonnet stammer helt tilbage fra da jeg lavede invitationer til vores bryllup (2004). Det føles nu altid godt, når man får brugt noget fra lageret.

Invitationerne var et "Astrid og Sanne projekt", da Astrid gennem længere tid har ønsket at få lov til at sy på min symaskine. En weekend gennemførte hun så "symaskine køreprøven" med stort UG. Jeg havde tegnet streger på papirer, som hun skulle følge. Så hun lærte både at dreje, vende og rundt. Hun har en tålmodighed uden lige, så det klarede hun i et snuptag. Siden har hun syet små puder (10 x 15 cm) til os alle i familien og klarer det rigtig godt. Det var derfor helt oplagt, at hun skulle være med til at lave invitationerne. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...