Sider

mandag den 19. januar 2015

Abekat med aber på





En trøje til Sigurd (20 mdr.) med aber på. 

Han er helt vild med aber for tiden og vil hele tiden se to abe sangvideoer på youtube med nogle aber, der hopper i en seng og nogle aber, der bliver spist af en krokodille. Så da Alfred og jeg så dette stof købte vi det til Sigurd. 

Hjemme hos mig er syprojekterne ofte i gang over flere dage, hvor symaskine står fremme i køkkenet (det gør den altid) og stof og mønstre ligger ved siden af. Mens jeg var igang med denne trøje, havde Sigurd fat i den mange gange og sagde "ab på". Som om han godt var klar over, at den var til ham. Han var meget glad den morgen, han kunne få den på, men fotograferes, det ville han ikke. Og da trøjen blev lagt til vask, blev han gal og tog den op af vasketøjskurven og sagde "vask nej".

Mønstret er det samme som Alfreds trøje, fra Ottobred (str. 92) 

2 kommentarer:

  1. ej Sanne troede det var Alfred. Hold da op de ligner da hinanden helt vildt. Håber vi snart ses

    SvarSlet
  2. Sikke en masse fine ting du når at sy :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...