Sider

onsdag den 31. oktober 2012

"Gamle-nye" bukser til Sidsel



Da min mor var på sy-besøg for et stykke tid siden, havde hun været en tur på sit eget (meget store) stoflager for at se, om der måske kunne være nogle stoffer, jeg kunne bruge. Af udvalget hun havde med, valgte jeg blandet andet dette stykke stof (som helt sikkert er nogle år gammelt), som jeg indtil videre har syet to par bukser til Sidsel af. Det andet par viser jeg en anden gang, for lige nu ligger de til vask. Det er det typiske. Lige så snart den sidste tråd er klippet, er tøjet taget i brug og fotografen får ikke en chance. Der er stadig en rest af stoffet tilbage, så måske kan der blive endnu et par bukser eller måske til Alfred. Det er en herlig fornemmelse, når hele stofstykket bliver anvendt og ikke bare ryger tilbage på lageret.

Stoffet er dejlig kraftigt og blødt på bagsiden. Helt ideelt til vinterbukser. Mønstret er selvfølgelig MiniKrea's nye buksemønster i str. 4 år, som jeg har fået syet en del af på det seneste. Selvfølgelig skal der være lommer på Sidsels bukser, for hun er lidt af en samler....

Men jeg var vist lidt træt/uopmærksom, da jeg klippede stoffet denne gang, for trådretningen er vandret.... Men det var også en eftermiddag efter arbejde, mens jeg lavede aftensmad og legede med børnene på samme tid....  Så måske man ikke lige skal lave den kombination. Nå, men bukserne virker jo alligevel og Sidsel er vel ligeglad :-)

Øv - opdager lige nu, hvor jeg kigger på billederne af bukserne, at lommerne vender forkert-! Det er vist også bedst ikke at sy, når man er træt. Nå, men Sidsel finder sikkert en løsning på problemet, hun er jo ret ressourcefuld. Ellers må opsprætteren igang. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...