Sider

torsdag den 6. december 2012

Festkjole til mig selv med plads til en gravid mave



I oktober syede jeg en festkjole til mig selv under meget kyndig vejledning af min mor. Jeg havde den på til min svigermors 60 års fødselsdag. Den er syet i en lilla-pudderfarvet thaisilke. Et meget eksklusivt stof at sy i, synes jeg. Det var med meget stor respekt, der blev klippet. Og det blev tjekket flere gange om alt var rigtigt lagt op, inden saksen fik lov. 

Mønstret var et burdamønster købt i den lokale Stof2000 butik. Og selv om der står easy på mønsteret, synes jeg ikke, det var spor "easy". Det var godt min mor var der, ellers var den kjole vist aldrig blevet til noget. Det tog bestemt også sin tid at sy kjolen, for en del er faktisk syet i hånden. Men den er også blevet meget flot og jeg er stolt af resultatet. Den føles lidt som en svendeprøve.

Og der er rigtig god plads til maven, så den kan bare vokse - kjolen følger med :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...