Sider

tirsdag den 24. september 2013

Babysengetøj til Sigurd






Nyt sengetøj til Sigurds babydyne. Han trængte til noget i drengefarver.....

Og så er jeg helt vild med mønsteret. På en eller anden måde minder jeg mig om min egen barndom. Stoffet er fra Robert Kaufmann og mønsteret har jeg selv stykket sammen efter en masse inspiration fra andre Bloggere.

mandag den 16. september 2013

Heldragter






Som tiden dog flyver - Sigurd er nu blevet 5 mdr. (og netop i dag er han for alvor begyndt at dreje sig rundt på legetæppet). Det betyder, at han kan passe sit tøj i længere tid end indtil nu. Så nu synes jeg, det giver mening at sy heldragter til ham. Det er et stort arbejde, så derfor må han gerne kunne passe dem et stykke tid. 

Har indtil videre syet disse to til ham, men har købt jersey stof til nogle flere. Det er øko-jersey, da det holder meget bedre i vask, end det almindelige jersey. Det koster dog næsten dobbelt så meget pr. meter, men med den tid man lægger i at sy sådan en dragt, synes jeg også, at tøjet skal kunne holde og ikke blive slasket, nulret og forvasket efter et par gange i vaskemaskinen og tørretumbleren. Jeg kunne selvfølgelige undgå tørretumbleren, men med 4 små børn...... Det giver altså noget vasketøj og det er ikke i "vaskehuset" jeg finder min tid sjovest og bedst anvendt. 

Mønsteret til heldragten er fra stof og stil str. 68. Jeg har dog lavet ærmerne lidt længere og bruger en bredere ribkant for jeg synes, det ser bedst ud. Det gør det også lettere at banke tryklåsen i. 


torsdag den 5. september 2013

Blandede bolsjer









Der er ikke helt stille ved symaskinen... I sidste uge fik jeg besøg af en veninde, der havde sin egen symaskine med. Så vi hyggede en formiddag med at sy en halvsol nederdel til hendes datter. Jeg syede også en nederdel til en venindes datter, det øverste billede. Den er lavet i babyfløjl, da vi nu går efteråret i møde.Derfor har jeg også syet en vest til Sidsel. Den er af mit Liberty stof og foret med fleece fra et tæppe købt i Ikea (25 kr.) - super billigt. Alfred har fået rygpude til sin seng af resterne af robotstoffet, som han også har sengetøj af. Den er syet på samme måde som hovedpuden med trykknapper, så det er let at tage betrækket af og vaske det. Sigurd har fået en hagesmæk (og skal have nogle flere). Han er begyndt at få grød, så der bliver brugt nogle hagesmække. Han er helt vild med grøden og en meget glad dreng, som billederne viser. Han har også fået en heldragt, den er lidt svær at se, men den sidder rigtig godt. Så den laver vi nogle flere af......
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...